Kvalitet er en æressag
Vi har malet siden 1969, og vi har aldrig malet andet end kvalitet. Uanset om opgaven er stor eller lille. Uanset erhvervs- eller privat kunde, så har vi konstant fokus på at levere et højt og stabilt kvalitetsniveau, overholde indgåede deadlines samt en stram budgetstyring. Dermed får vores kunder professionelle resultater, hvor malerkvaliteten og de indgåede aftaler går hånd i hånd.
En vigtig del af et højt stabilt kvalitetsniveau er vores medarbejdere, som er dem man møder på arbejdspladserne. Vi arbejder derfor målrettet med at forbedre vores medarbejders arbejdsliv. Derfor ser vi også, at vores medarbejdere nærmest er her for livstid, og i deres arbejde ser vi, at de altid udviser stor grad af ansvarlighed og fleksibilitet.
Ofte løser vi opgaver mens der er andre aktiviteter i bygningen. Det kræver en aktiv dialog, præcis projektledelse og hensyntagen, når der er medarbejdere eller andre håndværker-grupper i bygningen. Vi lægger derfor produktionsplaner i tæt dialog med kunden.
I virksomheden har vi sammen med vores medarbejdere en lang række særlige kompetencer til renovering af vinduer, facader, trappeopgange, kontorer og nybyggeri. Vi har medarbejdere med specialer inden for en lang række malerfaglige metoder, teknikker og materialer, bl.a. linoliemaling, limfarve, ådring, tapetsering men også gamle malerteknikker indenfor kalkning, tjære, marmorering m.fl.